Grusgrave kan blive til naturparker, badesøer og et skatkammer for naturen
Forhenværende Hedeland Grusgrav, er nu en attraktiv naturpark.
Når en grusgrav er færdigudgravet, sker der en efterbehandling af områderne, som kan bane vejen for, at et rigt dyre- og planteliv kan flytte ind og bruge den tidligere grusgrav som et refugium og levested. Det er godt for biodiversiteten, der i disse år er truet af en række faktorer som forurening og pladsmangel. Hedeland Naturpark er med sine mere end 350 vilde blomsterarter og fantastiske rekreative områder et godt eksempel på, hvordan grusgrave gør gavn længe efter det sidste læs grus, er kørt væk.
Grusgrave kan blive et skatkammer for naturen, når den sidste grus er hentet op, og området er efterbehandlet. De store søer, stejle bakker og grønne bevoksninger der etableres i grusgravene, er ikke bare velegnede til et godt friluftsliv – de er også et tiltrængt refugium for smådyr som markfirben, insekter og plantearter.
De færdigudgravede grusgrave - særligt når der er tale om grusgrave, der er etableret på landbrugsjord - er med andre ord med til at styrke biodiversiteten, altså variationen i den levende natur, som er under hårdt pres. I 2019 udgav FN en omfattende rapport, der dokumenterer, hvordan det står til med jordens biodiversitet. Rapporten konkluderer, at dyre- og plantearter i dag uddør med en accelererende hast, der er uden fortilfælde i menneskets historie.
Grusgrave rummer enormt potentiale for naturen
Fakta: Grusgravenes naturværdier
Op til 60% af Danmarks rødlistede insekt- og edderkopper i det åbne land kan findes i grusgravene og på lignende arealer.
Kilde: Dansk Naturhistorisk Museum
Den Danske Rødliste:
Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang.
I Danmark er af de største trusler mod biodiversiteten mangel på plads, da langt størstedelen af landarealet bliver brugt til landbrug, byområder eller infrastruktur. Den udfordring kan færdigudgravede grusgrave bidrage til at løse.
Forskere fra Naturhistorisk Museum har undersøgt, hvilket potentiale grusgravene rummer for at skabe hotspots for biodiversitet og mangfoldig natur. Og konklusionen er klar: ”Sikring af denne natur efter endt udnyttelse af gravene er formentlig det nemmeste, billigste og bedste, man kan gøre for at bevare dele af den biologiske mangfoldighed i Danmark”, lyder det i undersøgelsen Råstofgrave er refugier med stor biodiversitet.
Naturområder opstår i samarbejde mellem råstofindvindere og lokale aktører
Når de sidste lastbiler forlader grusgraven, går der for råstofindvinderen et stort arbejde i gang for at få efterbehandlet jorden, så den kan blive klar til at overgå til naturområder.
Men det er ikke givet på forhånd, at grusgraven omdannes til et naturskønt område, som kan benyttes af offentligheden. Det er et resultat af et godt samarbejde mellem lokale og regionale aktører og råstofindvinderne, der efterbehandler området og sælger det videre med natur for øje.
Det har for eksempel været tilfældet ved Hedehusene grusgrav, der er ejet af Nymølle Stenindustrier A/S. Her har et godt og konstruktivt samarbejde med I/S Hedeland, der er ejet af Greve-, Roskilde, og Høje-Taastrup kommuner, betydet, at færdigudgravede områder, bliver efterbehandlet i samspil, så arealerne bedst muligt passer til den natur og det landskab, I/S Hedeland ønsker at skabe, når de overtager området.
Det er blevet til Hedeland Naturpark, der fortsat vokser, efterhånden som graveetaper afsluttes og I/S Hedeland køber og overtager jorden.
Hedeland Naturpark er et slaraffenland for dyr og planter
Fakta: Hedeland Naturpark
- Det vurderes, at der i dag er mere end 350 plantearter I Hedeland Naturpark
- Mere end 18 forskellige fugle yngler i Hedeland Naturpark, som f.eks Rørhøg, troldand, toppet lappedykker og den grønbenede rørhøne
- Hedeland Naturpark er levested for 26 arter af dagsommerfugle og 3 arter af Køllesværmere
Hedeland Naturpark - et ca. 1000 hektar stort område beliggende mellem Hedehusene, Vindinge og Tune ca. 30 km vest for København - er et eksempel på, hvordan færdigudgravede grusgrave er blevet omdannet til rekreative naturområder, der både gavner lokalbefolkningen i området og er et værn mod den dalende biodiversitet.
Ifølge landskabsarkitekt Tina Vesth, der er direktør for I/S Hedeland med ansvar for den daglige udvikling og drift af Hedeland Naturpark, repræsenterer naturparken et af de største udyrkede og åbne områder på Sjælland. Det tidligere grusgravsområde tilbyder specielle og afvekslende landskabs- og jordbundsforhold som overvejende er nærringsfattige. Det har medført en rig og afvekslende vild flora – både på land og i vand.
”Et af målene for Hedeland Naturpark er at opnå varierende landskabs- og vegetationstyper med stor artsrigdom – både hvad angår plante- og dyreliv. Det vurderes at området i dag har mere end 350 plantearter – hvoraf flere er rødlistede som Liden Padderok og den store sjældne orkidé Horndrageren. Den store artsrigdom af vild flora har også betydet, at flere sjældne og rødlistede sommerfuglearter som fx Isblåfugl lever og yngler i Hedeland Naturpark,” siger Tina Vesth og fortsætter:
”Grusgravningen har skabt rene, næringsfattige og kalkholdige søer som giver fantastiske betingelser for blandt andet de særlige kransnålealger som er forsvundet mange steder i Danmark. Herudover rummer søerne en stor artsrigdom af vandinsekter, padder og fiskearter ligesom de giver ynglesteder for mange fuglearter.”
Råstofindvindingen efterlader særlige jordbundsforhold
Nymølle Stenindustrier er en af de råstofindvindere, der bestræber sig på, at deres færdigudgravede grusgrave skal opkøbes og overlades til nye ejere, såsom I/S Hedeland, der kan sikre, at naturen kommer til at blomstre. Faktisk er Nymølle Stenindustrier den råstofvirksomhed i Danmark, der afgiver mest jord til naturformål og rekreativt offentligt brug. Indtil nu drejer det sig om et område på mere end 850 hektar svarende til 1.190 fodboldbaner og inden for 8-10 år kommer der yderligere over 150 hektar til.
”Råstofindvindingen efterlader nogle ganske særlige jordbundsforhold og landskaber, som kan danne et godt grundlag for et naturområde. I Nymølle bestræber vi os på, at der altid kommer en rigere natur ud af det, når råstofindvindingen er afsluttet,” siger geolog Kent Grimm Thornberg, der er Teknisk Chef & Råstofchef for Nymølle Stenindustrier.
Kent Grimm Thornberg fortæller, at råstofindvindere har stor respekt for naturen.
”Som råstofindvindere ønsker vi at indvinde råstofferne med omtanke for naturen - både før, under og efter vi har færdiggjort gravearbejdet. Det er ret bemærkelsesværdigt, at vi kan skabe større biodiversitet og fantastiske rekreative områder ved at efterbehandle grusgravsområder på en faglig intelligent måde. Det gør vi ved at indgå i stærke partnerskaber, der sikrer den rette efterbehandling samt faglig korrekt drift af områderne langt ud i fremtiden. Det er vores partnerskab med I/S Hedeland et fantastisk godt eksempel på,” slutter Kent Grimm Thornberg.
Find Hedeland Naturpark på www.Hedeland.dk
Kilder:
Global assessment report on biodiversity and ecosystem services of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (2019), E. S. Brondizio, J. Settele, S. Díaz, and H. T. Ngo (red). The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services
Råstofgrave er refugier med stor biodiversitet (2010), Kent Olsen og Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum
Gravhøjes og råstofgraves betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i Nationalpark Mols Bjerge (2008), Morten D. D. Hansen, Kent Olsen, Peter Gjelstrup, Henrik Sell og Frank Jensen, Naturhistorisk Museum
Botaniske interesser i Hedeland 2017, AGLAJA v/Eigil Plöger, Marts 2018
Vandfugle i Hedeland – Registrering og forslag til forvaltning 2017, Natur 360* v/ Lars Maltha Rasmussen og Uffe Gjøl Sørensen, September 2017.
Dagsommerfugle i Hedeland 2017. Registrering, trusler og forslag til forvaltning, Aglaja v/Eigil Plöger, Juni 2018.
