Fra grusgrav til grønt område

Efterbehandling af grusgrave: Fra sten, grus og sand til søer og stier

Arbejdet med at udvinde grus og sten er kun én del af processen. Når vi er færdige med at hente råstoffer op af jorden, begynder en ny og vigtig fase: efterbehandlingen af området.

Gennem de seneste tredive år, har vi efterbehandlet mere end 930 hektar til natur og rekreative områder – et areal svarende til 1.300 fodboldbaner.

Når vi efterbehandler mere end 40 hektar om året, gør vi det med stor respekt for naturen, naboerne og lokalområdet. Vi etablerer levesteder for sjældne dyr og planter, bidrager positivt til at øge naturarealerne i Danmark og skaber, hvor det er muligt, spændende oplevelsestilbud til lokalbefolkningen.

Fra ambitioner til konkrete projekter

Hos Nymølle Stenindustrier er det en central del af vores ansvar – både over for naturen, naboerne og kommende generationer.

Vi planlægger efterbehandlingen allerede tidligt i forløbet og tilpasser den til lokalområdets behov og muligheder.

Afhængigt af lokalitetens karakter og aftaler med myndigheder og lodsejere kan efterbehandlingen bestå i:

  • Etablering af naturområder med søer, græsarealer og beplantning
  • Genskabelse af landbrugsjord med stabilt underlag og næringsrigt muld
  • Rekreative landskaber med stier, bakker eller grønne rum for lokal brug
  • At skabe mere biodiversitet, fx ved at skabe forskellige levesteder for dyrelivet, beskyttede arter og sjældne planter

Formålet er, at de områder, vi har arbejdet i, skal kunne bruges og nydes længe efter, indvindingen er afsluttet. Mange steder er tidligere grusgrave i dag blevet til værdifulde landskaber, der bidrager til både biodiversitet, rekreative tilbud og nye naturområder. Vi samarbejder tæt med myndigheder, lokalbefolkning og fagfolk for at sikre, at efterbehandlingen sker ansvarligt, effektivt og med blik for fremtiden.

Et udsnit af de grusgrave Nymølle Stenindustrier efterbehandler

Lynghøjsøerne

Før Lynghøjsøerne blev omdannet til et attraktivt naturtilbud for lokalområdet, var det en aktiv grusgrav, hvor Nymølle Stenindustrier indvandt grus, sten og sand. Da Nymølle var færdige med at indvinde råstoffer, indledte vi en positiv og tæt dialog med Naturstyrelsen og Roskilde Kommune som endte ud i, at området blev efterbehandlet til størst mulig gavn og glæde for borgerne i og omkring Roskilde.

Tarup-Davinde

I Tarup-Davinde på Fyn er der blevet indvundet grus i over 100 år. Her har Nymølle Stenindustrier i mange år haft et godt og konstruktivt samarbejde med Tarup-Davinde I/S om udviklingen af området fra færdiggravet grusgrav til et helt nyt natur- og friluftsområde.

Det har resulteret i, at området i dag rummer spændende natur, bade- og fiskesøer samt miljø, der understøtter truede dyrearter og insekter.

Vild med Vilje

I samarbejde med Vild med Vilje forvandler vi udtjente grusgrave til vild natur,
der styrker biodiversiteten og skaber plads til naturen i Danmark.

Læs mere om vores partnerskab med Vild med Vilje

Kodeks for Godt Naboskab

Vi følger et kodeks for godt naboskab, der beskriver de spilleregler, vi følger, når vi driver grusgrave i lokalområderne.

Læs mere om Kodekset for Godt Naboskab

Godt naboskab starter med dialog

Har du spørgsmål, oplever du gener, eller er du blot nysgerrig på, hvad der foregår i grusgraven?

Hos Nymølle Stenindustrier er vi altid åbne for en samtale.

Vi bestræber os på at give klare svar og handle, hvor det er muligt.

Kontakt Nymølle Stenindustrier